Uofficielt agilitystævne søndag den 4. maj 2025
“For sjov” agilitystævne hos DCH Risskov!
Formålet med stævnet er at give nye agilityudøvere en let og billig mulighed for at prøve kræfter med at deltage i en agilitykonkurrence i et afslappende format. Arrangementet henvender sig derfor primært til handlere, der kun få gange eller aldrig har deltaget i en konkurrence, men klasse 1 hunde og handlere er også meget velkomne.
Alle deltagere er også hjælpere til stævnet.
Hver hund og handler har mulighed for at løbe to gennemløb på en springbane og to gennemløb på en agilitybane. Det bedste gennemløb tæller i konkurrencen.
Der konkurreres i følgende klasser:
Begynder: Meget lette baner uden slalom, hjul,og vippe.
Denne klasse er for unge og/eller uerfarne hunde og handlere der kun har løbet agility i kort tid.
Let øvet: Lette baner.
Denne klasse er for hunde der endnu ikke har løbet konkurrencer under DCH eller DKK eller som kun har løbet få gange.
Øvet: Baner på klasse 1 niveau – her løbes der efter normale DCH-agility regler.
For hunde, der endnu ikke er startet i klasse 2.
Hunden skal være mindst 18 måneder gammel på stævnedagen, vaccineret mod hundesyge og parvovirus samt have en hundeansvarsforsikring. For deltagere der ikke er medlem af DCH kræves en udvidet hundeansvarsforsikring (eller tilsvarende dækning). Dokumentation for vaccinationer og forsikringer medbringes.
Arrangør: DCH Risskov, Viengevej 8, 8240 Risskov
Pris: 150 kr. for at deltage (for 4 gennemløb)
Første banegennemgang: 09.30
Kontaktperson : Birgit Johnsen bj@dch-risskov.dk
Dommer: Kurt Jensen
Sidste tilmelding d. 30. april 2025
Det vil ikke være muligt at købe forplejning, så tag selv mad og drikke med.